Ohøj sodavandstyv!
Tømte båd for små og større værdier
23. maj 2013, kl. 10:54
Mere end 30 dage gammel
Sejlersæsonen er kun så godt som skudt i gang, før langfingrede besøgende på havnen har været på spil.
I Randers Sejlklub blev en bådlem i går brudt op, men udover et tv var det mere værdien på flaskepant, tyvene slap af sted med. Der blev nemlig stjålet en halv kasse øl og en halv kasse sodavand.
- Bådene er lige kommet i vandet, og tyvene ser det er formentlig som et nyt marked. Så tager de bare alt hvad der er, fortæller politikommissær Thomas Hinge fra Østjylland Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.