Oh Land: Randers kommer til at være mit andet hjem

Sangerinden Oh Land får en stor rolle at spille til forestillingen Watermusic i Randers

02:39

2017 er året, hvor forestillingen Watermusic skal løbe af stablen i Randers. Men på havnen i Randers kan man allerede nu få et glimt af forestillingen, de er nemlig i disse dage i gang med at øve. 

Læs også Oh Land kaster stjernestøv over stor forestilling i Randers

En af de helt store navne, der er med i Watermusic, er sangerinden Oh Land. Hun har både produceret noget af musikken til stykket og skal have en stor rolle i stykket. 

Hun var torsdag med på havnen i Randers, og hun regner med, at man godt kan komme til at se meget mere til hende i byen det næste stykke tid. 

- Jeg tror, at Randers kommer til at være mit andet hjem her det næste års tid, jeg kommer selvfølgelig til at lave det meste af musikken i mit studie, men jeg kommer nok til at være herovre en del for at se de eksperimenter der foregår, siger Oh Land. 

Forestillingen er meget speciel, da den foregår på vandet og bliver en flot sammensætning af musik og lys. 600 medvirkende skal få hele stykket til at klappe, når det skal fremføres i forbindelse med Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017. 

I videoen øverst i artiklen kan du høre sangerinden Oh Lands tanker om forestillingen

00:47

VIDEO: Se hvordan det så ud, da skuespillerne øvede på havnen i Randers. Video: Søren Pagter

Luk video