Og vinderen er...
Anette Eriksen har vundet rejse til Mallorca
Så er vinderen af TV2OJ-quizzen og en rejse for fire til Mallorca fundet. Det er Anette Eriksen fra Grenaa, der nu kan se frem til en uges ferie med Århus Charter.
- Ej, hvor vildt. Det er jo helt vildt - og helt perfekt! Jeg har knoklet det sidste halve år, så det er helt perfekt, at jeg nu kan se frem til at rive en uge ud af kalenderen, siger en meget glad Anette Eriksen, der er leder på Plejecenter Violskrænten i Grenaa.
Det er en rejse for fire. Hvem vil du invitere med?
- Min mand skal i hvert fald med - og så skal jeg lige finde ud af, hvem de sidste to skal være. Jeg har tre børn - voksne børn - så jeg skal lige tænke over, hvem der fortjener at komme med, griner den glade vinder.
Udover hovedpræmien har Georg H. Jensen fra Aarhus, Lene Nielsen fra Grenaa og Vibeke Høst fra Malling vundet en aftenrundvisning på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Alle vindere har fået direkte besked pr. telefon eller mail.
De rigtige svar: 1. Ebeltoft, 2. Hans Dueholm, 3. Søren Ø. Jensen, 4. Aqua, 5. Siloetten