Offer i voldssag er banderelateret
Overfaldet af 6-8 maskerede mænd
26. mar 2014, kl. 14:23
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi har fortsat ikke anholdt nogen i forbindelse med det voldsomme overfald mandag aften i Ebeltoft.
Her blev tre personer overfaldet i en lejlighed på Dråbyvej af 6-8 maskerede personer, som blandt andet stak den ene af de tre personer med en kniv.
- Det er rigtigt, at det ene offer er banderelateret, men det er de to andre ikke, siger Jesper Bøjgaard Madsen, der er vicepolitiinspektør ved Østjyllands politi, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Politiet mener dog ikke, at overfaldet er banderelateret.
Opfattelsen er stadig, er der er tale om et personopgør i det kriminelle miljø, men politiet ønsker ikke at fortælle yderligere om motivet for overfaldet, da man vil holde kortene tæt på kroppen.