Offentligt ansatte i Odder siger også nej til vaccine
Kun en fjerdedel af Odder Kommunes ansatte, som har fået tilbud om influenza A-vaccination, har sagt ja.
12. nov 2009, kl. 10:47
Mere end 30 dage gammel
600 af Odder Kommunes ansatte har fået tilbud om at lade sig vaccinere mod mod influenza H1N1 - også kaldet influenza A. Men ifølge Horsens Folkeblad ønsker kun 150 af dem at tage imod vaccinationen.
Både byrådspolitikerne og kommunens direktører har også sagt nej.
- Når jeg ikke er blevet vaccineret, skyldes det, at det ikke er nødvendigt, at jeg er på Rådhuset hele tiden. Der sker ikke noget ved, at jeg skal ligge i sengen i fire til fem dage, selv om det selvfølgelig vil være træls midt i en valgkamp, siger borgmester Niels-Ulrik Bugge (V) til avisen.
Det er hovedsaligt personale ansat i plejesektoren, der har fået tilbudt vaccinen.