Offentliggør navn på dræbt MC'er

24-årig motorcyklist blev dræbt, mens han kørte med ekstrem høj fart

Genrefoto

Politiet har offentliggjort navnet på den 24-årige motorcyklist, som i weekenden blev dræbt i en trafikulykke på Vejlevej i Horsens.

Ifølge Horsens Folkeblad er den dræbte Mick Steinmejer Pedersen.

Han mistede livet, da han lørdag kl. 21.25 på sin motorcykel kolliderede med en 42-årig kvindelig bilist, som foretog et venstresving.

Den 24-årige motorcyklist kørte ifølge politiet med ekstremt høj fart, da han blev ramt. Efter ulykken blev han i ambulance kørt til skadestuen, hvor han kort efter døde af sine skader.