Øv: Vejret lørdag bliver gråt og trist

Solen får svære betingelser denne lørdag, som byder på masser af skyer

01:02

Desværre ser meget ud til, at solen får usædvanlig svært ved at bryde gennem skydækket denne lørdag. Sådan lyder den nedslående melding fra TV2 Vejret, der forudser, at det først bliver i løbet af eftermiddagen, vi får enkelte solstrejf.

- Dagen er startet med mange skyer, men der er udsigt til et opbrud i skydækket i løbet af dagen. Det ser dog ud til, at det går noget langsommere end fredag, så først i løbet af eftermiddagen får vi solen at se, siger vejrvært på TV2 Vejret, Lone Seir.

Læs også Fredag døde Carsten: Sådan opfyldte sygehus hans sidste ønske

Temperaturerne bliver også lavere end de seneste dage. Når vi kommer højest op lørdag, vil der stå 12 grader på termometret.

- Søndag ser det så ud til, at der bliver ryddet bedre op i skydækket, så der kommer plads til solen der, lyder det fra Lone Seir.

Og det er med at nyde solen, imens man kan, for begyndelsen af næste uge ser ikke god ud. Her kommer en koldfront med kulde, blæst og regn indover regionen, og der bliver sågar risiko for nattefrost.

Se hele fredag aftenens vejrudsigt øverst på siden.