Øv! Tirsdag bliver grå og overskyet
Vinteren er over os, og det er koldt udenfor, men mandagen var flot på trods af det kølige vejr. Solen stod nemlig højt på himlen over Østjylland, og det var med at nyde det, for nu er det snart slut for en stund.
Tirsdag morgen kan solen kigge frem, men vi skal ikke langt ud på dagen, før grå skyer lægger sig som et tæppe på himlen. Temperaturerne tirsdag kommer til at ligge på mellem -1 og 2 grader.
Onsdag fortsætter det grå vejr i Østjylland, men der vil komme en temperaturstigning, og vi kan få helt op til 5 graders varme.
Når vi kommer tættere på weekenden, vender solen tilbage igen, og det bliver solrigt og op til 7 grader både torsdag og fredag.
Der kan gå flere dage, før solen viser sig igen, så nyd her mandagens sidste sol over Kalø Vig: