Østriger bliver helt for Randers FC i sejr over Hobro

Angriber Marvin Egho afgjorde sagerne for Randers med et flot mål, da holdet slog Hobro 1-0 på udebane lørdag

Marvin Egho fra Randers FC blev den helt store helt, da Randers FC lørdag besejrede Hobro IK. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

1 af 3

Marvin Egho blev den helt store helt lørdag eftermiddag, da Randers slog Hobro 1-0 på udebane i et nervefyldt lokalopgør.

Østrigeren scorede kampens enlige mål i det 73. minut.

Læs også Skovens slagsbrødre drømmer om egen kampsportsliga

Holdkammeraten Saba Lobjanidze brændte ellers kort inden scoringen et straffespark, men det lykkedes alligevel gæsterne at tage alle tre point med hjem til Randers.

Hjemmeholdet bedst fra start

Begge mandskaber kom til opgøret med godkendte resultater fra før landsholdspausen. Hobro havde vundet deres seneste tre hjemmekampe, mens Randers i de seneste to kampe havde tilkæmpet sig fire point.

Lørdag åbnede hjemmeholdet bedst. Hobro pressede gæsterne langt tilbage med mange indlæg og dødbolde, men hjemmeholdet måtte nøjes med flere nærgående forsøg, men ingen mål.

Læs også Farvel BioNutria: Randers FC får nyt stadionnavn

Siden kom gæsterne bedre med, og første halvleg udviklede sig til en mere jævnbyrdig affære med mange hårde og intense nærkampe.

Der var få chancer, men ingen af holdene imponerede for alvor offensivt i første halvleg, som endte 0-0.

Ingen unødvendige chancer

Anden halvleg startede med to kontrollerende mandskaber. Ingen tog unødvendige chancer, hvilket resulterede i en tam periode.

Dog skulle det ændre sig efter 68 minutter, da Mikael Boman blev revet ned i feltet og tilkæmpede sig et straffespark.

Her var det op til Saba Lobjanidze at sørge for en scoring, men Hobro-keeper Jesper Rask læste sparket og blev den helt store helt i situationen.

Dog var selv samme Jesper Rask chanceløs fem minutter senere. Marvin Egho opsnappede en løs retur i feltet og flugtede resolut kuglen i nettet. Så førte gæsterne 1-0, og Hobro var tvunget fremad.

Randers FC nummer fem

Hobro truede ikke for alvor gæsterne i slutfasen, hvorfor hjemmeholdet ikke kunne foresætte den flotte stime på tre hjemmesejre i træk.

Randers har efter sejren fået syv point i deres seneste tre kampe, efter holdet ellers forinden havde gennemgået en svær periode. Det placerer Randers som nummer fem i Superligaen, mens Hobro fortsat ligger sidst.

Hobro - Randers FC 0-1 (0-0) 

0-1 Marvin Egho (73. minut)

Tilskuere: 1649

16:44

VIDEO: Kasper Enghardt har kæmpet sig tilbage i Randers FC's startopstilling. I dette interview fortæller han og kronjydernes fysiske træner, Thomas Rostgaard Andersen, om de generelle madvaner i klubben. Interviewet er fra tidligere i denne måned.

Luk video