Østjyske borgmestre i fælles front: Kræver flere penge til landkommuner

Der er knap 30.000 kr. i forskel på, hvad Syddjurs og Københavns Kommune bruger om året på pleje til ældre pr. borger

04:24

Ole Bollesen, borgmester i Syddjurs Kommune, mener ikke kun, at det er de københavnske kommuner, der er problemet. Hør både hvad borgmesteren og hvad Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd mener, om det nuværende udligningssystem i videoen her.

En klar forringelse af serviceniveauet og flere der fravælger de mindre kommuner.

Det er fremtidsudsigterne, hvis der ikke bliver gjort noget ved det nuværende udligningssystem ifølge borgmestrene i Hedensted, Favrskov, Skanderborg, Silkeborg, Odder og Syddjurs Kommune.

Det er klart, at vores ældre har de samme behov som andre ældre. Ellers skulle der være et eller andet i vandet her i Syddjurs, der gør, at de ældre ikke har så stort et behov for pleje og omsorg.

Ole Bollesen, borgmester i Syddjurs Kommune, Soc.dem.

- Det er klart, at vores ældre har de samme behov som andre ældre. Ellers skulle der være et eller andet i vandet her i Syddjurs, der gør, at de ældre ikke har så stort et behov for pleje og omsorg, siger Ole Bollesen, borgmester i Syddjurs Kommune, Soc.dem., til TV2 ØSTJYLLAND.

Syddjurs Kommune har i flere år været en del af sammenslutningen RimeligUdligning.NU.

Læs også Syddjurs Kommune klar til elever fra nabokommune

Og den nuværende borgmester har netop sendt et brev til de lokalt folkevalgte Britt Bager, Leif Lahn og Kim Christiansen samt økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Her slår han hårdt ned på, at man i Syddjurs Kommune årligt har 33.000 kr. pr. ældre til pleje og omsorg, mens beløbet til sammenligning er 60.000 kr. i Københavns Kommune.

Og han mener, at mulighederne for nye indtægtskilder i kommunen er ved at være udtømte.

Borgerne her betaler mere end to procent mere end i København.

Ole Bollesen, borgmester i Syddjurs Kommune, Soc.dem.

- Vi har en høj en skatteprocent i Syddjurs, og det er vi nødt til for at have et rimeligt serviceniveau. Borgerne her betaler mere end to procent mere end i København, så vores borgere betaler faktisk en pæn sum for at vi kan have et nogenlunde serviceniveau, forklare Ole Bollesen.

De seks borgmestre i RimeligUdligning.NU har regnet på, hvordan pengene på nuværende tidspunkt flyttes rundt i systemet.

Ifølge deres beregninger flyttes 711 mio. hvert år fra landkommunerne til de største bykommuner.

Det er en ændring i enhedsbeløbene for de aldersbestemte udgiftsbehov, der er årsagen.

I år har det særligt været beløbene for de 20 til 29-årige, der er skruet på.

- Det er ikke kun København, der er problemet, det er særligt de store universitetsbyer. Hvis man er ung, hvis man bor i et socialt boligbyggeri, hvis man er single, så er man et socialt tilfælde. Det mener jeg altså ikke. Man kan lige så godt være et socialt tilfælde, hvis man er en ældre mand og bor i et billigt hus i Norddjurs, forklarer Ole Bollesen.

Kæmpe konsekvenser

Hos Landdistrikternes Fællesråd deler man de seks østjyske borgmestres bekymringer.

Hvis der ikke kommer ændringer, vil det kunne ende helt galt.

Konsekvenserne vil være store forskelle, og det er ikke bare i generelt serviceniveau. Det kan være den sidste servicefunktion der forsvinder, altså et plejecenter eller en daginstitution der lukker.

Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd

- Konsekvenserne vil være store forskelle, og det er ikke bare i generelt serviceniveau. Det kan være den sidste servicefunktion der forsvinder, altså et plejecenter eller en daginstitution der lukker. Det vil gå ud over bosætning, og det vil gå ud over landsbylivet, fortæller Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd, til TV2 ØSTJYLLAND.

I Københavns Kommune har man tidligere forsvaret sig med, at kommunen har mange flygtninge boende.

Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd.

Det argument er dog ikke nok ifølge Steffen Damsgaard.

- Der er så mange uretfærdigheder indbygget i udligningssystemet, det er en meget kompleks størrelse, men vi må bare sige, at der især i forhold land- og ydrekommunerne må ske en større udligning, så de får flere ressourcer at gøre godt med, slutter Steffen Damsgaard.

Læs også Diger skal sikre sommerhusområde: Ikke alle ser behovet

Steffen Damsgaard har en forhåbning om, at partierne i Folketinget vil forpligte sig til at indgå en udligningsordning, der tilgodeser landdistriktskommunerne, i løbet af 2019.

Systemet virker

Økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, mener at udligningssystemet umiddelbart lever op til sit formål.

Systemet er ikke perfekt, men omvendt vil vi aldrig kunne lave en omfordeling mellem kommunerne, som alle kommunerne er enige i.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister

- Det er vigtigt at huske, at det udligningssystem, vi har i dag, omfordeler 18,4 mia. kr. mellem landets kommuner, og som led i det flyttes 14 mia. kr. fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner. Det er jo særligt til gavn for land- og yderkommuner. Så dermed opfylder systemet grundlæggende sit formål om at sikre mere lige økonomiske forhold for kommunerne. Systemet er ikke perfekt, men omvendt vil vi aldrig kunne lave en omfordeling mellem kommunerne, som alle kommunerne er enige i, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Og ministeren ser ikke nogen mulighed for, at man kan lave ændringer på denne side af folketingsvalget. 

- Der er nogle kendte skævheder i systemet, som regeringen gerne vil rette op på. Men det har ikke været muligt at få politisk opbakning til det kort før et folketingsvalg. Derfor mener jeg, at vi skal vente til efter valget med at gå videre med det arbejde, og jeg vil ikke tage forskud på det nu.