Østjysk musiker går viralt med pianospil på banegård: Se videoen her

Rock and roll-pianisten Stan Urban fra Skæring kunne ikke holde fingrene og fødderne fra klaveret på Dundee Station i Skotland. Videoen er nu gået viralt.

Indtil videre har over otte millioner set videoen med Urban Stan, der energisk spiller klaver ved Dundee togstation i Skotland. Foto: Tony Terrot

Stan Urban var på vej til en bar i sin hjemby Dundee i Skotland, hvor han skulle spille sin årlige koncert samme aften.

- Jeg kan alligevel aldrig gå forbi et piano uden spille, siger Stan Urban til TV2 ØSTJYLLAND.

Men turen derhen tog en drejning, da Stan Urban fik øje på det sorte klaver på Dundee Station. Nu har flere millioner set videoen med den energiske pianist fra Skæring ved Aarhus. 

Ben på spil

Han spiller rock fra 50’erne med en energi, der går langt ind i det 21. århundrede, og det gamle ben kom naturligvis også på banen et par gange. En fod på klaverets højeste toner i ny og næ kom også på spil.

Læs også Veteraner anerkendes og hyldes: Her sker det i Østjylland

Stan Urban spillede to numre på ti minutter, og de lokale kunne slet ikke lade vær med at danse og synge med på sangene.

Ifølge Stan Urban fik videoen 18.000 seere på to timer, og nu har over otte millioner set videoen.

- Det er bare utroligt, siger Stan Urban.

Fra Ibiza til Skæring

Stan Urban fik kendskab til Danmark, da han i 80'erne var på turné flere gange. Inden han flyttede til Skæring ved Aarhus i 1984, boede han på den spanske ø Ibiza.

- Når dørene lukker på Ibiza, så åbner de i Skæring, siger Stan Urban

Læs også Stor bøde til grillbar: Ejer lå på hylde blandt varerne

Stan Urbans karriere startede ved et klaver i et forsamlingshus i hans hjemby Dundee, hvor han spillede hver lørdag.

- Jeg var en lille fræk dreng, der spillede Little Richard, så fik jeg penge eller mad, siger Stan Urban til TV2 ØSTJYLLAND.

Og Stan Urban blev fuldstændig bidt af rock and roll-genren til den dag i dag.

- Jeg har levet hele livet fra rock roll og altid været tro til min stil, og måske er det derfor, det er blevet så stort, siger Stan Urban.

Læs også Politiet sigter mand for voldtægt ved landsby