Østjysk by får støtte til at undgå våde fødder i fremtiden

Otte kommuner får nu tildelt 6,75 millioner kroner til at beskytte sig mod oversvømmelser i fremtiden, og Randers Kommune er en af dem.

Det er oversvømmelser som denne, man i fremtiden vil undgå i Randers Kommune. Her fra stormen Bodil i 2013. Foto: Annelene Petersen/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Der er ingen, der bryder sig om våde fødder. Det gør de heller ikke i Randers Kommune, og derfor skal projektet Klimabåndet være med til at beskytte byen mod storm og stormfloder, som de vil opleve mange flere af i fremtiden, i takt med at havvandet stiger.

Læs også Højhuse i midtby et skridt nærmere: Borgere føler sig ikke hørt

Klimabåndet er et 6 kilometer langt bånd mellem Randers midtby og Gudenåen, som skal sikre byen mod stormflod og skabe nye oplevelser og muligheder med vand og natur.

Projektet har fået tildelt 500.000 kroner fra partnerskabet ”Byerne og stigende havvand” mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania.

Det er et udviklingsprojekt, så vi har ikke løsningen endnu. Men vi vil forsøge at lave løsninger, hvor vi udnytter den natur og de flader, der i forvejen er der. Det bliver en kombination af natur, dirre og mure.

Torben Hansen, borgmester i Randers

Ifølge borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen, skal kommunen være med til at finde frem til, hvordan man kan løse problemet med stormflod i byen. Randers er nemlig på top ti over byer, der er truet af vandmasser i fremtiden.

Læs også Politielev tiltalt for dødsulykke - nu er dommen faldet

- Det er et udviklingsprojekt, så vi har ikke løsningen endnu. Men vi vil forsøge at lave løsninger, hvor vi udnytter den natur og de flader, der i forvejen er der. Det bliver en kombination af natur, diger og mure, siger Torben Hansen (Soc. dem.), borgmester i Randers til TV2 ØSTJYLLAND.

Forpligtelse at holde vandt væk

I første omgang blev ti risikoområder udpeget, og Randers Fjord er et af risikoområderne. Man estimerer samlede skader ved oversvømmelse til over to milliarder kroner, og at det vil omfatte mere end 500 ejendomme.

Læs også 80.000 tons asfalt er lagt: Nu er motorvejs-udvidelse helt færdig

- Vandet kommer, og vi har en forpligtelse til at holde væk. Det er en hel by, der kommer under pres, siger Torben Hansen.

Og det samme lyder fra Lea Wermelin, miljøminister.

Vi skal handle i tide, så vi også i fremtiden trygt kan bo og arbejde i vores kystbyer.

Lea Wermelin, miljøminister

- Vi skal handle i tide, så vi også i fremtiden trygt kan bo og arbejde i vores kystbyer. Derfor hjælper vi nu sammen med Realdania en række kommuner med at finde nye og bedre svar på de udfordringer, vi ser som følge af klimaforandringerne og det stigende havvand, fortæller miljøminister Lea Wermelin (Soc.dem) i en pressemeddelelse.

Læs også Gode nyheder fra morgenstunden: Børn giver klimahåb

Hvordan projektet konkret kommer til at se ud i Randers, forventes at være fastlagt i 2020.

02:14

VIDEO: Der tænkes store tanker i Randers. Hvis byen skal tiltrække flere nye borgere i fremtiden kræver det bl.a. gennemgribende løsninger på byens trafikale og klimamæssige udfordringer. Borgere og politikere skal nu tage stilling til tre konkrete forslag, der på hver sin måde vil ændre det Randers, vi kender idag. Se indslaget fra den 14. august her. 

Luk video