Østjysk bokseveteran vinder hovedkamp i Palle-stævne

Lolenga Mock slog russeren Dmitrii Chudinov på point i Mogens Palles jubilæumsstævne

45-årige Lolenga Mock vandt fredag aften over russeren Dmitri Chudinov. Foto: Thomas Sjørup - Scanpix

Lolenga Mock vandt sikkert på point med dommerstemmerne 3-0. Foto: Thomas Sjørup - Scanpix

Modstanderen Dmitrii Chudinov er i Danmark bedst kendt for at slå Patrick Nielsen i en VM-kamp hos bokseforbundet WBA i 2014. Foto: Thomas Sjørup - Scanpix

1 af 3

Den 45-årige bokseveteran Lolenga Mock fra Aarhus trak sig sejrrigt ud af promotor Mogens Palles 60 års jubilæumsstævne i Frederiksberg Hallerne.

Først natten til lørdag faldt afgørelsen i stævnets hovedkamp, og efter en jævnbyrdig fight med den russiske eksverdensmester Dmitrii Chudinov vandt den danske veteran med dommerstemmerne 3-0.

Kampen blev bokset i supermellemvægt.

Læs også Aarhus-bokser udfordrer Kessler: Vil være et brag af en kamp

Mock, som er født i Den Demokratiske Republik Congo, men som i mange år har haft hjemme på dansk grund og været tilknyttet Champs Camp Aarhus, har dermed vundet 11 ud af 11 kampe, siden Mogens Palle lokkede ham til at gøre comeback i 2015 efter mere end to års fravær fra ringen.

Modstanderen Dmitrii Chudinov er i Danmark bedst kendt for at slå Patrick Nielsen i en VM-kamp hos bokseforbundet WBA i 2014.

Nedtur for anden Aarhus-bokser

Med sejren over Chudinov står Lolenga Mock og Mogens Palle bedre rustet til at sikre veteranen en VM- eller EM-kamp. I år er det 27 år siden, at Lolenga Mock boksede sin første professionelle kamp.

Før hovedkampen var en lang række danske boksetalenter i aktion i jubilæumsstævnet.

Læs også Eks-bokser idømt forvaring for vold og voldtægt

Blandt andet vandt Jonas Madsen over Andreas Lynggaard i en kamp om IBF's junior-VM-titel i letsværvægt på en teknisk knockout.

Svenskeren Sven Fornling slog til gengæld Jeppe Morell, der ligesom Mock kommer fra Aarhus, i dysten om IBF Baltic-titlen i letsværvægt, da dommeren stoppede kampen på grund af en øjenskade til Jeppe Morell.

03:06

TV2 ØSTJYLLAND mødte Jeppe Morell i 2016, da han var kommet tilbage i bokseringen efter en alvorlig blodforgiftning. Se mere indslaget her. 

Luk video