Østjyllands folketingskandidater uenige: Hvordan hjælper vi børnene?
Minimumsnormeringer og inklusion var noget af det, som der tirsdag aften blev diskuteret i livedebatten ’Det sidste ord’.
Onsdag bliver det afgjort, hvem der skal træffe politiske beslutninger på vegne af danskerne.
Derfor fik en række østjyske folketingskandidater tirsdag aften mulighed for at komme med en sidste bemærkning, da de deltog i den sidste debat inden valget på Hadsten Kulturs Sløjfen.
Her inviterede TV2 ØSTJYLLAND de østjyske politikere ind til ’Det sidste ord’.
Første emne under aftenens valgdebat var vores alles fremtid, nemlig det gode børneliv.
Mange østjyske forældre er bekymrede for den travle hverdag, de møder i institutionerne.
Mette Lejel fra Randers er én af de forældre, der oplever de mange udfordringer, som institutionerne i Østjylland står med.
- I forrige uge hentede jeg ham fire gange, hvor han havde afføring i bleen. Det, synes jeg, er et tegn på, at kvaliteten ikke er god nok, siger Mette Lejel.
I april var Mette Lejel en af de omkring 100.000 forældre, der gik på gaden for at demonstrere for minimumsnormeringer i institutionerne.
Minimumsnormeringer
Derfor er det også et betændt emne under valgkampen, hvor der er uenigheder om, hvor vidt minimumsnormeringer er en god ide.
- Vi går ind for minimumsnormeringer i daginstitutionerne, men vi vil også gerne indføre tilskud til hjemmepasning, så forældre har et reelt frit valg til at vælge, hvordan ens barn skal passes, siger Birgit Jakobsen (KD)
For beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er det ikke minimumsnormeringer, der er afgørende for at få en god pasningsordning for børn i daginstitutionerne. Han mener, at man også bør kigge på faglige indhold.
- De forhold, som børnene har i dag, er ikke i orden, men vi skal også diskutere, om det er de rigtige personer, der er ansat i vores daginstitutioner. Under den socialdemokratiske regering forsvandt 2000 pædagoger, så det handler også om, hvem det er, vi lader passe vores børn, siger Troels Lund Poulsen.
Fravalg af folkeskolen
Hvis man kigger på børnene, der er længere fremme i institutionerne, kan man se, at folkeskolen også oplever problemer. Her er det et stigende problem med fejlslået inklusion.
- Inklusion er en meget smuk ide, men den er forkert. Børn er forskellige, og vi har set, at inklusion giver uro i klasserne, og det er heller ikke sikkert, at de børn, der så bliver inkluderet, får en særlig lykke tilværelse sammen med børn, der er velfungerende, siger Helmuth Nyborg fra Stram Kurs.
Problemerne i folkeskolen har medført, at et stigende antal forældre vælger en anden løsning end folkeskolen, derfor sætter deres børn i privat- eller friskole.
Her mener folketingspolitiker Nicolai Wammen (S), at det er godt, at der er andre tilbud end folkeskolen til børn, men han udtrykte bekymring for de mange besparelser, som folkeskolen har gennemgået.
- I denne her regeringstid er der blevet skåret en milliard på folkeskolen, og det kan mærkes derude. Der er dårligere kvalitet, og hvis vi ender i en situation, hvor folk vælger folkeskolen fra, fordi den er dårlig, så taber vi noget utrolig vigtigt i vores samfund, siger Nicolai Wammen.
Læs også
Se hele livedebatten her: