Østjylland slap nådigt fra blæsevejr: Samsø tættest på storm

Der har hængt mange tunge skyer over Østjylland de seneste dage. Her er det en af dem fra Bjerringbro ved Silkeborg. Foto: Tage Svindt Lund Christensen

Det blev kun den sydlige del af Jylland, der i aftes og i nat oplevede vindstød af stormstyrke. Østjylland slap med hård kuling

DMI havde onsdag aften og i nat varslet med hård vind og risiko for vindstød af stormstyrke i store dele af landet – inklusiv den sydlige del af Østjylland og Samsø. Helt så voldsomt gik det ikke.

- Vi afvarslede risikoen i løbet af eftermiddagen på Samsø og i området nord for Vejle. Lige syd for Samsø målte man op til 23 m/s, men på øen var der stadig et stykke op til vindstød af stormstyrke, siger den vagthavende hos DMI til TV2 ØSTJYLLAND torsdag morgen.

Læs også Hussalget boomer også uden for hovedstaden: Samsø er i top

For at vindstød betegnes som af stormstyrke skal de være på mindst 25 m/s, og heller ikke i den sydligste del af regionen ved Horsens nåede vi så højt op.

- Her målte vi vindstød af 21 m/s, så der har været en knivskarp grænse fra den nordligste Fyn og gennem Jylland. Herunder har vi målt storm og set voldsomt vejr, siger den vagthavende.

01:00

Du kan se vejrudsigten fra onsdag aften her. 

Luk video

Omkring midnat rykkede en kraftig regnbyge ind over området nær Vejle, Fredericia og Nordfyn, og det bragte også en stærk vind med sig. Men fronten bevægede sig aldrig længere nordpå.

Torsdag skulle ifølge prognoserne blive langt mere rolig i størstedelen af Danmark.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig