Østjyderne skabte kø ved fastfoodkæderne dagen derpå
Dagen efter nytår er god forretning for de østjyske fastfoodkæder
Selvom mange østjyder nok ikke havde de store planer om noget som helst dagen efter nytårsaften, var der alligevel en ting, der kunne trække de tømmermændsramte folk op af sofaen.
Udsigten til fastfood til at hjælpe på helbredet fik østjyderne til at skabe køer ved de aarhusianske fastfoodkæder.
- 1. januar, det er simpelthen at have det så dårligt, som man overhovedet ikke kunne tænke sig. Og så er det at stå i lang kø ude foran McDonald's, og så er det bare at ligge ned og se fjernsyn og spille Playstation, siger Simon Søgaard Jensen, der havde bevæget sig ud for at finde noget fastfood.
Læs også
Det er ikke kun smagen, der har lokket Simon Søgaard Jensen ud for at købe burgere. Han mener også, at det kan kurere tømmermændene.
- Alt det salt er bare godt mod tømmermændene, siger Simon Søgaard Jensen.