Østjyder oplever massiv it-kriminalitet

I det første halve år af 2019 har politiet modtaget 12.162 anmeldelser om it-kriminalitet på landsplan. Det viser en ny analyse fra politiets nye Center for It-relateret Økonomisk Kriminalitet.

Kriminelle forsøger at franarre internetbrugere deres kreditkort- eller netbankoplysninger. Foto: Jonas Vandall Ørtvig - Ritzau Scanpix

’Tillykke! Du har vundet 1.000.000 kroner.’

Sådan lyder de indledende ord for mange it-forbrydelser, der begås.

I Danmark begås der efterhånden så meget af den form for kriminalitet, at politiet for første gang nogensinde har valgt at kortlægge it-relateret økonomisk kriminalitet.

- Vi taler om en form for kriminalitet, som mange danskere enten selv har været udsat for, eller kender nogen, der har. Det er en kriminalitetsform, hvor der typisk er tale om, at én gerningsmand står bag mange forhold, skriver centerchef for It-relateret Økonomisk Kriminalitet i en pressemeddelelse.

Denne analyse har de netop udgivet. Halvårsanalysen kortlægger, hvilke former for it-relateret kriminalitet, danskerne har anmeldt i centrets første halve leveår.

5 tips til at undgå IT-kriminalitet

1. Mød sælgeren og overdrag varen fysisk. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så sørg for at få dokumentation på, at pakken er sendt. 

 

2. Udlever aldrig personlige oplysninger over telefon, mail eller SMS. Din bank, SKAT eller andre institutioner ville aldrig spørge om disse oplysninger over telefonen. 

 

3. Hold øje med dine kontooplysninger. Hvis du ser noget mistænkeligt, skal du straks kontakte din bank. 

 

4. Undersøg, hvem sælgeren er. Søg på navnet, og se om der eventuelt er andre, der er blevet snydt. 

 

5. Brug din sunde fornuft. 

 

Kilde: Lasse Dyrberg, sektionsleder ved afdelingen for it-kriminalitet i Østjyllands Politi.

Ifølge pressemedarbejder ved Østjyllands Politi Jacob Christiansen udgør størstedelen af anmeldelserne samhandel og phishing, hvor svindlere forsøger at franarre internetbruger deres adgangskode, brugernavn, netbank- og kreditkortoplysninger. 

Kriminaliteten bliver primært begået mod teenagere og ældre borgere. 

Halvårsanalysen fra politiets nye center for it-relateret økonomisk center viser, at politiet har modtaget 1.607 anmeldelser fra Østjylland i perioden december 2018 til maj 2019. Foto: Steve Marcus - Ritzau Scanpix

Læs også Hvor er politiet? Michaels butik bliver udsat for tyveri hver måned

Næstmest it-kriminalitet i Østjylland

I perioden december 2018 til maj 2019 har politiet modtaget 12.162 anmeldelser på landsplan.

- For os understreger de mange anmeldelser, at det har været den rette prioritering at oprette et nationalt center, skriver Trine Møller i en pressemeddelelse. 

Læs også Lars Larsen bisættes i dag: Kirken er åben for alle

Af de 12.162 anmeldelser er 1.607 af dem fra Østjylland.

Det betyder, at østjyderne er de næstfleste i landet, der er blevet udsat for it-kriminalitet i det første halve år.

Med 2.407 anmeldelser er København det sted i landet, hvor der har været mest it-kriminalitet i perioden.

Samhandel udgør en tredjedel af anmeldelserne

Pressemedarbejder ved Østjyllands Politi Jacob Christiansen forklarer, at størstedelen af tallene fra Østjylland udgør samhandelssager, hvor borgere bliver snydt af andre borgere, når de handler sammen gennem annoncer på nettet. Sagskategorien samhandel udgør 495 af 1.607 anmeldelser i Østjylland.

Læs også Østjyllands Politi advarer studerende: Pas på bolig-svindlere

Det landsdækkende center for indledende efterforskning og forebyggelse af sager, der handler om it-relateret økonomisk kriminalitet, blev oprettet i december sidste år