Ølbænken bæres frem i dagens varmeste kommune: - Vi har det sgu godt

På Silkeborg-egnen kom temperaturerne søndag op på sommerlige 20 grader. Det gav anledning til livsnyderi og ægte dansk hygge

02:20

- Det er sgu fint nok, vi har det sgu godt herude,

Sådan lyder det fra Johan Frausing, der er kolonihaveejer fra haveforeningen Marienlund i Silkeborg.

Han får sig en øl, mens han ser på sin kone, der knokler i bedene. Noget, hun var ventet på at kunne gøre længe. 

Læs også Store vejrforskelle i Østjylland: Her er der brug for en varm jakke

- Det er dejligt. Rigtig dejligt, siger Inger Reiche, mens hun står med greben i kolonihavens jord.

Ikke en vind rør sig, og termometeret viser 20 grader.

Kolonihaveforeningen myldrer af liv. For rigtig mange er søndag en fantastisk solskinsdag, som de har måtte vente på længe. 

Dannebrog blev hejst på den varme forårsdag.

Silkeborg smagte på sommer

Mange andre steder er det blevet nydt, at det næsten er blevet sommer.

Der bliver spist frokost udenfor. Bådene kommer ud at sejle. Motorcyklerne kommer ud at køre. Der var endda nogle, der tog solbad.

- Der er kun én ting at sige. Det er fantastisk. Solen skinner endelig, siger Claus Donslund, der havde ’iført’ sig bar overkrop.

Læs også Disse forretninger jubler over pludselig forårsvarme

Dannebrog bliver hejst. Ølbænken bliver fundet frem.

- Hvis man skal have øl, skal man også sidde på en ølbænk. Det er indbegrebet af dansk hygge, siger Lars Munksø, der også ejer en kolonihave i Silkeborg.

Andre benyttede muligheden for at smide de tykke trøjer.

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.