Økologiske juletræer er et hit: Sælger rub og stub

Julen er for længst i gang hos de økologiske juletræsproducenter, og interessen for de ekstra grønne træer er stærkt stigende

Telefonen ringer igen. Der er efterspørgsel på mere pyntegrønt. Bent Møller fra Veng ved Skanderborg gør sit for at følge med. Han producerer økologiske juletræer – og han sælger rub og stub.

- Vi kan ikke klage. Vi kan sælge det, vi kan producerer. Så kan det stort set ikke være meget bedre, siger Bent Møller til TV2 ØSTJYLLAND.

Bent Møllers salg af økologiske juletræer går faktisk så godt, at han også i år må sige nej til nogle, der vil købe i større portioner til videresalg. De økologiske juletræer er et hit.

Økologi er populært hele vejen rundt

Bent Møllers produktion begyndte i 2001, og de første træer blev solgt i 2006. Økologiens popularitet er vokset, siden Bent Møller begyndte produktion af økologiske grøntsager i 1979.

- Dengang sagde man, at økologi ikke kan lade sig gøre, og det kan man ikke sælge, og det har da vist sig, at det ser noget anderledes ud i dag, siger Bent Møller.

Der er godt gang i Bent Møllers økologiske juletræsproduktion.
Der er godt gang i Bent Møllers økologiske juletræsproduktion.

Økologisk Landsforening kan også mærke, at økologi er blevet populært:

- Ligesom vi også oplever en stigende interesse for økologiske fødevarer, så ser vi også, at det breder sig til andre områder – plejeprodukter, tøj og rengøringsmidler – og nu også juletræerne, siger chefkonsulent i Økologisk Landsforening, Helle Bossen.

På gården hos Bent Møller er juletræerne lagt til side. De er klar til weekenden, når alle de jule – og økologiglade østjyder kommer for at hente et juletræ.

I tv-indslaget øverst i artiklen kan du møde Bent Møller og høre mere om hans succes med at sælge økologiske juletræer.

gymnasiet gymnasium student studenter

Skole revser forslag: Ingen har spurgt os

Breaking
Kildemosen

Tragedie på plejecenter: Tre ud af otte beboere er døde - flere er isoleret

Politibil

Indbrud endte i vild biljagt

Anders Kühnau

Udvalg vil lukke gymnasium

1918-julefest-sammenkobling

Så er det jul igen - nu i farver!

Henrik Ullum

playNy direktør i SSI advarer: Julen kan blive epidemiens største udfordring