Odds: Khader bliver minister

Danske Spil udbyder odds på Naser Khaders politiske fremtid

Naser Khader har netop offentliggjort, at han vender tilbage til dansk politik, og at han stiller op til det kommende folketingsvalg for Det Konservative Folkeparti.

Naser Khader bliver partiets spidskandidat i kredsene Aarhus Syd og Skanderborg.

Den nyhed var ikke mange timer gammel, før Danske Spil var ude med spilforslag til Naser Khaders fremtid i Folketinget.

Danske Spil spår, at Naser Khader får succes, og spiludbyderen gør derfor politikeren til favorit til at snuppe en ministerpost i kølvandet på det kommende folketingsvalg.

- Meget skal gå galt, hvis ikke den blå blok får regeringsmagten efter det kommende folketingsvalg, og så spår vi Naser Khader rigtig gode muligheder for en ministerpost. De Konservative har allerede sagt farvel til Lene Espersen, og profiler som Tom Benhke og Per Stig Møller genopstiller ikke, så vejen til en ministerpost er ikke så lang for Naser Khader, siger Peter Emmike, oddsansvarlig hos Danske Spil, i en pressemeddelelse.

Se: - Det er den rigtige beslutning

Oddsene på Naser Khader som kommende minister giver odds 1,80, mens det giver pengene 1,90 gange igen, hvis han ikke bliver det.

Danske Spil giver pengene 4,00 gange tilbage, hvis Naser Khader bliver udviklingsminister, mens pengene kommer 15 gange tilbage, hvis man spiller på, at han bliver integrationsminister - og han efterfølgende bliver det.

Danske Spils odds på Naser Khaders politiske fremtid på Christiansborg:

Naser Khader får en ministerpost - odds 1,80

Naser Khader får IKKE en ministerpost - odds 1,90

Naser Khader bliver Udviklingsminister - odds 4,00

Naser Khader bliver Ligestillingsminister - odds 8,00

Naser Khader bliver Integrationsminister - odds 8,00

Naser Khader bliver Integrationsminister - odds 15,00