Odder-virksomhed vandt indsamling og fik nyt tapet
Thvilum A/S fik ny frokoststue i dag – efter en donation på 12.000 kroner
Virksomheden Thvilum A/S, der beskæftiger sig med opmåling og programudvikling til vand- og varmeværker deltog i Danmarksindsamlingen tidligere på året.
Her bød virksomheden på ’en frokoststue’, som blev udbudt i samarbejde med kunstner og tapetmager Heidi Zilmer og sangerinde Julie Berthelsen.
Læs også
I dag blev penslerne så sat i arbejde, så Thvilum A/S kunne få sin nye frokoststue.
- Vi vil gerne støtte landsindsamlingen. Folk glæder sig og har det sjovt, tror jeg. Jeg kan se, at de er meget optagede alle sammen, så det skal nok blive godt, siger Hanne Thvilum, der er grundlægger af Thvilum A/S.
For tapetmageren Heidi Zilmer har det handlet om, at værket også skulle relatere sig til den virksomhed, der vandt auktionen.
Læs også
- For mig var det meget oplagt at bruge en farve, der har relationer til vand og en teknik, der har relationer til vand, siger hun.
Auktionen, der altså gav mulighed for at lave et kunstværk med de to kunstnere, gik for 12.000 kroner.
Se mere i videoen øverst i artiklen.