Odder Sygehus i fusion med Horsens

Patienter fra Odder, der skal indlægges akut, skal fremover til Horsens i stedet for Århus.

Med et 'goddag og farvel' arrangement markerer Odder Sygehus i dag, at sygehuset fra årsskiftet fusionerer med Horsens og Brædstrup Sygehus, og samtidig adskilles organisatorisk fra Århus Sygehus.

For patienterne er den mest mærkbare forskel, at akutte indlæggelser fra Odder området fremover vil ske i Horsens i stedet for i Århus.

På længere sigt vil ændringerne formentlig også betyde, at skadestuen i Odder vil blive lukket.