Odder spillede uafgjort
Bundkamp endte med pointdeling
3. okt 2014, kl. 21:45
Mere end 30 dage gammel
Der var lagt op til et brag af en håndboldkamp, da herrerne fra Odder Håndbold her til aften mødte Lemvig-Thyborøn i Håndboldligaen.
Det blev da også en utrolig tæt og spændende kamp hele kampen igennem, da de to oprykkerhold spillede mod hinanden.
Det var Lemvig-Thyborøn, der kom bedst fra start, og de gik da også til pause foran med et mål til stillingen 12-11.
I anden halvleg lykkedes det dog Odder at overtage kampen og var på et tidspunkt foran med syv mål. Men Lemvig-Thyborøn formåede at komme stærkt tilbage, og kampen endte 29-29.
Odder ligger nu nr. 11 og Lemvig-Thyborøn nr. 12 i Boxer Herreligaen.