Odder-rytter vandt DM-guld

Annika Langvad fra Odder Cykel Klub gav konkurrenterne baghjul under DM i landevejscykling ved Hobro.

Annika Langvad vandt det såkaldte linieløb i tiden 2.56,22 timer. Dermed var hun et lille minut hurtigere end konkurrenten Christina Siggaard fra Designa - Blue Water Ladies.

Annika Langvad var dog ikke ene om at cykle hæder hjem til Odder Cykel Klub. Blandt de 10 bedste cykelryttere i linieløbet var der ikke færre end fire ryttere Odder.

Trine Lorentzen vandt bronze, Julie Leth sluttede på femtepladsen, mens Julie Lykke kørte i mål som nummer ni.