Odder-roer hjem med VM-medalje

Juliane Elander fra Odder Roklub vandt VM i indendørsroning i Boston i USA.

Juliane Elander fra Odder Roklub har endnu en gang kastet glans over sin klub.

Søndag deltog den østjyske roer i verdensmesterskabet i indendørsroning i den amerikanske storby Boston.

Selve løbet formede sig ifølge Odder Roklub som én lang spurt, hvor Juliane Elander hele tiden var en anelse foran den regerende hollandske verdensmester, Katrien Hautvast.

På de sidste 400 meter satte lagde Juliane Elander dog endnu mere afstand til Katrien Hautvast og kom i mål tre sekunder foran den slagne mester.