Odder ligner en nedrykker
Ligger på sidstepladsen i ligaen efter nyt nederlag
Odder Håndbold fik søndag eftermiddag en alvorlig afklapsning af Lemvig-Thyborøn Håndbold på hjemmebanen Spektrum i Odder.
Odder Håndbold ligner dermed mere og mere den direkte nedrykker i fra mændenes håndboldliga.
Lemvig lagde hårdt ud. Allerede efter fem minutters spil var stillingen 1-4.
Som 1. halvleg skred frem, fik Odder dog stabiliseret sig, og det østjyske hjemmehold fik reduceret til 8-9.
Det fik Lemvig til at stramme sig an, og da holdene gik til pause, lød stillingen 10-15.
Lemvig fortsatte det gode spil i 2. halvleg, mens Odder sakkede mere og mere bagud.
Kampens endte med et østjysk nederlag på 24-32.
Odder ligger på sidstepladsen i Boxer Herreligaen, hvor østjyderne har fire point op til lokalrivalerne fra Skanderborg.