Odder Kommune vil fyre 126 ansatte
Odder Kommune gør klar til en historisk stor sparerunde. Hver 10. medarbejder i kommunen står til at miste jobbet.
7. apr 2010, kl. 08:30
Mere end 30 dage gammel
Beskeden om den forestående fyringsrunde blev afsløret på et pressemøde tirsdag.
Her kom det frem, at kommunen vil hente 90 millioner kroner ved at fyre 126 ansatte i kommunen og sætte skatten op.
Især folkeskolerne bliver hårdt ramt - her skal 40 medarbejdere fyres. I ældreplejen skal 15 fyres, og 18 i administrationen mister deres arbejde.
Derudover skal bybusserne nedlægges.
Du kan se et tv-indslag om besparelserne ved at klikke i boksen ovenfor til højre.