Odder Kommune klar til udvidelse
Borgmester Elvin Hansen (S) vil gerne "spise" en del af Århus, så Odder kan blive større.
Debatten om stor-kommuner og sammenlægninger har accelereret gennem de seneste uger. I dag smed borgmester Elvin Hansen (S), Odder, et nyt forslag på bordet.
- Borgerne i Malling og Beder bruger i stor grad Odder, og vi har rigtigt mange besøgende fra den sydlige del af Århus Kommune. For mig at se vil det være en helt naturlig udvikling, at en storkommune under Odder kommer til at omfatte Beder, Malling og Solbjerg, fortæller Elvin Hansen.
Den socialdemokratiske borgmesters forslag modtages ikke just med kyshånd fra kollegaen i Århus, borgmester Louise Gade (V).
- Vi har klart sagt, at vi ikke ønsker at gå på strandhugst hos andre. Omvendt skal andre heller ikke gå på strandhugst hos os, udtaler Louise Gade til Jyllands-Posten.
TV 2 / ØSTJYLLAND bringer mere om sagen i aftenens udsendelser. Desuden har vi i denne uge fokus på "De Nye Grænser", som man kan klikke sig" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/minisites.asp?SideId=176">sig ind på her.