Odder Kommune får yderligere to millioner kroner
Det endelige regnskab fra kommunesammenlægningen giver et kontant beløb til kommunens pengekasse.
24. jul 2007, kl. 17:55
Mere end 30 dage gammel
Afstanden mellem pengekistens top og bund i Odder Kommune er blevet en anelse større.
Efter, at regnskabet af kommunesammenlægningen er gjort endeligt op, viser det sig, at Odder Kommune får to millioner kroner mere for at overtage opgaver fra stat og amt end ventet.
Borgmester Niels-Ulrik Bugge (V) siger til Horsens Folkeblad, at det naturligvis er dejligt at få nogle penge, der ikke var regnet med.
Han tilføjer dog, at man skal huske, at de nu i alt 12,5 millioner kroner, kommunen kontant får fra amtet, er et engangsbeløb, som ikke forbedrer økonomien på langt sigt.