Odder-kæmpe udtaget til ungdoms-OL
Målmand Tomas Olason fra Odders kommende ynglingehold er udtaget til ungdoms-OL i Finland i juli.
3. jul 2009, kl. 09:12
Mere end 30 dage gammel
Tomas Olason er 16 år og 2 meter høj. Når han ikke går i skole spiller han for Odder Håndbold. Sidste sæson spillede Tomas på klubbens hold i juniordivisionen, og fra næste sæson står den på ynglingeholdet for den talentfulde målmand.
Inden da skal han dog lige til Finland for at spille ungdoms-OL i Finland. Uanset hvordan den turnering forløber, har Tomas ifølge Odder Håndbold en stor fremtid foran sig.
Næste sæson vil han således være en af de spillere fra klubben, som kommer til at træne sammen med storholdet Bjerringbro-Silkeborg et antal gange i løbet af sæsonen.