Odder henter fra AC Horsens
Odder får tilgang af en 20-årig midtbanespiller, der kommer fra AC Horsens
30. jun 2015, kl. 15:49
Mere end 30 dage gammel
Det var lige på et hængende hår, at Odder blev i 2. division vest i fodbold i denne sæson.
Men blev oppe, det gjorde de. Og nu er der også hentet forstærkning frem mod den kommende sæson.
Det drejer sig om den 20-årige midtbanespiller Niclas Balleby, der skifter på en fri transfer fra AC Horsens.
Se: Medie: Rønnow tabt for Horsens
Det oplyser Odder IGF Fodbold på klubbens Facebook-side.
Her står det også, at Niclas Balleby kan forvente masser af spilletid.
Det var netop spilletid, som den 20-årige spiller manglede i AC Horsens, hvor han primært sad på bænken.