Østjysk by har tomlen i vejret: Opsamlingspunkter til blaffere på vej

Odder Kommune overvejer at indføre blafferpunkter, hvor pendlere kan stikke tommelfingeren i vejret og forhåbentlig få et lift hurtigere

02:13

VIDEO: Frans Novak Knudsen, der til hverdag er journalist hos TV2 ØSTJYLLAND, brugte sig selv som forsøgskanin, da han skulle se, hvor længe han skulle blaffe, før han blev samlet op.

Det var egentlig mange år siden, at TV2 ØSTJYLLANDs journalist, Frans Novak Knudsen, sidst havde stukket tommelfingeren i vejret for at få et lift ved landevejen.

Læs også Boligområde vil af ghettolisten – afholder jobdating for at få flere i arbejde

Men tirsdag tog han det gamle trick i brug, da han stillede sig ved vejkanten i Odder.

Martin Mikkelsen (K), der er medlem af Byrådet i Odder Kommune, har nemlig stillet forslag om at indføre autoriserede blafferpunkter i kommunen.

Der er altid en lille samtale med bilisten, når han eller hun stopper. Så kan man altid lige vurdere, om man føler sig tryg. Så kan man altid takke nej.

Carsten Theede, stifter af Blaffernationen

- Hvis man kommer kørende, og bilen ikke er fyldt op, så er det ikke altid til at vide, om folk har lyst til at komme med, eller om de bare står der for at stå der. Tanken med de her blafferpunkter er, at man ved, at hvis man står der, så er det fordi, man har lyst til at komme med, siger byrådspolitikeren til TV2 ØSTJYLLAND.

Frans Novak Knudsen skulle ikke vente mange minutter, før en bilist samlede ham op.

Det skulle kun tage seks minutter, før Frans Novak Knudsen blev samlet op. For Allan Larsen, der hjalp vores kære kollega videre fra vejkanten, er der intet grænseoverskridende i at samle en blaffer op.

- Jeg tænkte, at der jo er plads nok i bilen, og Frans så flink og rar ud. Og så kunne han lige så godt få lidt hjælp, siger den barmhjertige bilist.

Man skal turde kaste sig ud i det

Men det er ikke alle, der er lige åbensindede omkring at have fremmede mennesker i bilen. Og ifølge Carsten Theede, der har stiftet hjemmesiden og facebookgruppen Blaffernationen, er det noget, der skal laves om på.

Gitte Skytte var en af dem, der samlede den gæve blaffer op.

- Vi skal omvende folk, så de tør at kaste sig ud i en ny situation og møde et fremmed menneske derude og måske netop få trænet deres tillid på den måde, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Og hvis man den anden vej føler sig skræmt ved tanken om at stige ind i en fremmed bil, så har han også et godt råd.

- Der er altid en lille samtale med bilisten, når han eller hun stopper. Så kan man altid lige vurdere, om man føler sig tryg. Så kan man altid takke nej, siger Carsten Theede.

02:10

VIDEO: Carsten Theede fra Blaffernationen giver tips til at blaffe sikkert.

Luk video

Da Frans Novak Knudsen blev sat af igen, gik det op for ham, at han stadig havde bilnøglerne i lommen. Der er altså ingen, der kunne hente ham, og han var nødt til at blaffe tilbage.

- Jeg kører alene i min bil, og jeg har jo plads til tre andre mennesker, selvfølgelig skal jeg tage andre mennesker med, siger Gitte Skytte, der samlede journalisten op den anden vej.

Udover at det hjælper miljøet, så er der også en anden gevinst ved at samle en blaffer op.

Læs også Bevæbnet med bobler og banko: - Østjyske kvinder samler ind til velgørenhed

- Jeg ved fra mange, mange tusind lift, at det er virkelig gode folk, der samler en op, og det er en hyggeligt, tur man får. Og så kan man få nedbrudt nogle fordomme om hinanden, siger Carsten Theede til TV2 ØSTJYLLAND.

Martin Mikkelsen har fået opbakning til sit forslag i byrådet.