Odder: Fortsat problemer med vandmasserne

Vandmasser truer campingplads og sommerhusområde ved Hou

I Odder Kommune har de været hårdt ramt af det store regnskyl, der i weekenden ramte Østjylland.

Flere veje har været oversvømmet, ligesom flere huse har fået vand i kældrene.

Brandfolkene fra Odder Brandvæsen har derfor arbejdet hårdt hele søndagen, og mandag er der opstået nye udfordringer.

Video: Vand i gaderne og haverne

Campingplads truet af oversvømmelse

- Vi har fortsat rigtig travlt. Vi er lige nu ude ved Hou Strandcamping, som er ramt af oversvømmelser fra regnvejret. Campingpladsen ligger ud til havet dernede. Der er en sluse ud til havet, men den kan vi ikke åbne nu, da der er højvande, og da vandet fra havet så vil løbe ind, siger indsatsleder Lars Rye fra Odder Brandvæsen.

Vandmasserne er også til fare for cirka 10-15 sommerhuse i området.

- Vi er cirka 20 mænd hernede, og det kommer til at tage noget tid, da det er et stort område. Vi er lige nu i gang med at lægge sække for at forhindre, at vandet når helt hen til sommerhusene, siger Lars Rye.

Han fortæller, at brandfolkene også skal ud til Kolonihaveforeningen Engparken i Odder, hvor vandmasserne truer flere huse.

Problemer med spildevand i Odder

Det store regnskyl gav også problemer hos spildevandscentret i Odder, hvor Odder brandvæsen var tilkaldt søndag. Her var der fare for, at spildevandet ville blive blandet med å-vandet.

- Vi fik tømt pumperummet for alt det forurenede vand, og ved 19-tiden kørte alt som det skal derude, siger Lars Rye.

Også i Skanderborg Kommune har de store mængder nedbør givet problemer flere steder. Blandt andet kæmper 20 beredskabsfolk fra Beredskabsstyrelsen mandag med at redde et sommerhusområde ved Alken Enge fra vandmasserne. Det kan du læse mere om her.

Du kan se mere om mandagens oversvømmelser ved Hou i videoen øverst på siden.

Eva Borchorst og Rabih Azad

Melder sig ud af Radikale på grund af rådmand

Anders Kühnau

play Alle kræftsyge børn skal flyttes til hovedstaden: - Det er københavneri af værste skuffe

Irma Mogensen har sammen med seks andre kvinder lavet en bog om livet samt madopskrifter fra deres liv

Livskloge damer vil have unge til at forstå de gamle retter

kræft2

Kræftramte børnefamilier: Umenneskeligt at skulle til København

Julie Kvelland har efter den store opmærksomhed fra omverden fundet mere ro i sig selv

play Julie Kvelland: Jeg føler mig velkommen i verden nu

Festugepapir2

Aflyst festuge ender i parcelhuse