Odder får ny revy
Svigtende besøgstal får nu Odder Amatørscene til at ændre strategi. Fremover skal stykkerne være lokalt funderet.
29. jul 2009, kl. 10:55
Mere end 30 dage gammel
Det skal være slut med gamle travere på Odder Amatørscene. I fremtiden skal kendte operetter og musicals byttes ud med en lokal funderet revy. Samtidig dropper man pavillonen på Saxild Skole til fordel for multihallen i Spektrum Odder.
Årsagen er, at tilskuertallet år for år er dalende. I øjeblikket er der omkring 500, og med en revy håber man at nå op på 900 i alle aldersgrupper.
Det skriver Horsens Folkeblad.
For at lave reklame for det nye tiltag, vil folkene bag revyen gå rundt på lørdag under det lokale kræmmermarked for at dele flyers ud.