Odder erkender: Vi skal have flere flygtninge i job
Kun 10 procent af flygtninge i Odder er beskæftiget
Odder er den kommune i Østjylland, der er dårligst til at få flygtninge i arbejde eller uddannelse, det viser tal fra Dansk Industri.
Det er kun lykkedes Odder Kommune at få cirka 10 procent af flygtningene i kommunen i arbejde eller uddannelse efter den tre-årige integrationsperiode.
- Vi har måske haft lidt for stor fokus på selve integrationsopgaven og mistet, at vi også skulle huske at få flygtninge i beskæftigelse. Men det er noget, vi har fået øjnene op for, siger borgmester i Odder Kommune, Uffe Jensen.
Aarhus er bedst til at få flygtninge i job
Tættere samarbejde med erhvervslivet Odder Kommune har allerede en løsning på problemet. Et tættere samarbejde med erhvervslivet er vejen frem.
- Den tætte dialog til erhvervslivet er simpelthen nøglen til succes her. Tidligere i februar havde vi sådan et morgenbassemøde, hvor vi mødtes med det lokale erhvervsliv, og hvor der var rigtig stor opbakning, siger Uffe Jensen.
I videoen øverst på siden kan du se hele interviewet med Uffe Jensen.
Oversigt over de østjyske kommuner
Aarhus: 53,%
Randers: 41,7%
Horsens: 33.3%
Skanderborg: 31%
Syddjurs: 25%
Silkeborg: 23,9%
Norddjurs: 23,1%
Favrskov: 20,5%
Odder: 9,7%
Kilde: DA / Agenda