Obama påvirker Vestasaktie
Aktien stiger igen i dag
26. jun 2013, kl. 10:45
Mere end 30 dage gammel
Vindmøllegiganten med hovedsæde i Aarhus har igen fremgang.
Vestasaktien er lige nu den mest stigende i det danske C20 indeks lige nu. Aktien er her til formiddag steget med 5,5% og koster lige nu 76,3 kroner.
Ifølge TV2 Finans skyldes stigningen, at USA's præsident, Barack Obama, i går kom med meget positive meldinger over for vindmølleenergi om fremtidens energiforsyning.
I talen lovede den amerikanske præsident at lægge meget mere vægt på vindkraftenergiforsyningen, og det forventes at kunne gavne verdens største vindmølleselskab, Vestas.