ØBA: Vinder kåres i aften
Se det store finaleshow i konkurrencen Østjyllands Bedste Arbejdsplads direkte fra Værket i Randers i aften
Torsdag aften afgøres det, hvilken virksomhed der løber med hæderen som Østjyllands Bedste Arbejdsplads 2011.
Vinderen bliver afsløret under det store finaleshow, som bliver sendt direkte fra Værket i Randers.
Forberedelserne til finaleshowet er allerede nu i fuld gang.
- Vi har forberedt os meget - og gennemgået manuskriptet mange gange. Vi har gjort, hvad vi kunne for at være oppe på mærkerne. Nu skal den bare trykkes af, siger den ene af de to værter under finaleshowet, TV 2 | ØSTJYLLANDs Søren Ø. Jensen.
Onsdag aften afgjorde TV 2 | ØSTJYLLANDs seere via en sms-afstemning, hvilke tre virksomheder der skal have chancen for at blive kåret som Østjyllands Bedste Arbejdsplads.
Dommerne bag Østjyllands Bedste Arbejdsplads vil udvælge den endelige vinder blandt de tre arbejdspladser, seerne gav flest sms-stemmer.
Se finaleshowet direkte fra Værket i Randers i aften fra kl. 19.30. Showet fortsætter på Kanal Østjylland fra kl. 20.
Øverst i denne artikel kan du desuden se et tv-indslag om forberedelserne til det store finaleshow på Værket. Indslaget blev bragt i onsdagens nyhedsudsendelse kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Finaleshowet
Under finaleshowet uddeler vi også prisen Østjyllands Bedste Kollega.
Se finaleshowet direkte på TV 2 | ØSTJYLLAND - torsdag fra kl. 19.30.