OB-målmand til Randers

OB's Martin S. Jensen er træt af reservetjansen i OB og skifter fra årsskiftet til Randers FC.

OB's 31-årige målmandsreserve Martin S. Jensen vender ved årsskiftet tilbage til Randers FC, hvor han spillede i to år fra 1998.

- Jeg har stadig ambitioner om at spille førsteholdsfodbold. Derfor har jeg sagt ja til det tilbud, som jeg har fået fra Randers, og jeg er utrolig glad for, at tingene er faldet på plads, siger Martin S. Jensen.

Da Arek Onyszko kom til OB fra Viborg, endte Martin S. Jensen på bænken. Dér sad han tidligere som reserve for både Karim Zaza og legendariske Lars Høgh.