Nytårstorsk hitter

Salget af torsk til nytårsaften går strygende - ikke mindst på grund af de lave priser

Østjyder, der allerede har købt torsken til årets sidste store måltid, har sandsynligvis opdaget, at prisen er overkommelig.

Det skyldes, at fiskerne de seneste dage har haft let ved at fange den eftertragtede nytårs-fisk.

- Jeg kan ikke mindes et så godt torskevejr, som det vi har haft mellem jul og nytår. Torskene samles, så fiskerne har let ved at hive dem op af vandet. Prisen i butikkerne ligger 60 pct. under niveauet for to år siden, hvor det var et dårligt år, siger formanden for Danske Fiskehandlere, Søren Clausen fra Århus, til TV 2 | ØSTJYLLAND.