Nyt voldtægtsforsøg i Randers
Ung kvinde fik vristet sig fri, og politiet søger vidner i sagen.
Politiet i Randers er lige nu på jagt efter en mand, der ved halv ni-tiden forsøgte at voldtage en 19-årig kvinde.Kvinden blev væltet af sin cykel på Holbergstien ved Gammel Hadsundvej. Det lykkedes hende dog at kæmpe sig fri og stikke af fra stedet.Manden er mellem 20 og 30 år gammel, cirka 175 centimeter høj og spinkelt bygget. Han var iført et gråligt joggingsæt og blå kasket med påskriften NY.Ifølge politiet kan der være tale om den samme mand, som har stået bag de senere måneders øvrige voldtægtsforsøg i Randers.Til trods for hjælp fra Rigspolitiets rejsehold er det endnu ikke lykkes at fange manden, som politiet i Randers tidligere har vurderet til at være 'ekstremt farlig'.Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 88 10 14 48.