Nyt underlag på Ringgadebroen

Vejarbejde kan give kø de kommende uger

Foto: Aarhus Kommune

Asfalten på Ringgadebroen i Aarhus skal udskiftes, og arbejdet begynder allerede i næste uge, uge 27.

Asfaltbelægningen på den trafikkerede vej er slidt ned, og derfor skal den skiftes. Det betyder, at der i uge 27 og 28 skal laves arbejde på broen, hvilke kan give trafikale udfordringer og kødannelser.

- Det er 18 år siden, asfaltbelægningen senest blev fornyet, så det har haft en rigtig god holdbarhed, siger projektleder Jens Bruun Jensen i en pressemeddelelse.

Man har valgt at udføre arbejdet i sommerferien, hvor Aarhus Kommuner skønner, at 25 procent færre biler krydser togbanerne via Ringgadebroen.

Belægningsarbejdet vil foregå på den måde, at der vil være et spor farbart i hver retning, da arbejdet udføres i én side ad gangen.