Nyt trænerteam på plads i SIF
Silkeborg IF har sat navn på ny assistent-træner og ny A+ træner
Trænerteamet for næste sæson i Silkeborg i IF's er på plads.
Anders Veller bliver SIF's nye A+ træner, mens den hidtidige mand på den post, Peder Knudsen, bliver ny assistenttræner i stedet for Anders Gerber.
- Vi står med et meget stærkt trænerteam til at opfylde ambitionerne i Vision2018. Med udnævnelsen af Anders Veller til A+ træner og Peder Knudsen til assistenttræner for førsteholdet har vi det bedste team til at understøtter vore ambitioner og måden at gøre det på, siger SIFs sportschef Jesper Stüker til klubbens hjemmeside.
- Samtidig får vi de bedste kompetencer til rådighed af to trænerpersonligheder, som allerbedst repræsenterer Vision2018 og hele grundlaget og forhistorien bag, fortsætter han.
Anders Veller har været træner for Silkeborg IF's U17 liga-hold, og Peder Knudsen har i det meste af sit liv været beskæftiget i SIF, først som spiller og siden som både som assistent- og cheftræner.
Med det nye træneteam ser Silkeborg IF's sportslige set-up i den kommende sæson således ud:
Sportschef: Jesper Stüker
Cheftræner: Kim Poulsen
Assistenttræner: Peder Knudsen
A+ træner: Anders Veller
Målmandstræner: Finn Secher
Fysisk træner: Lars Raundahl Rasmussen
U19 Liga træner: Dennis Pedersen
U17 Liga træner: Jesper Mikkelsen