Nyt taxaselskab på vej
Taxakunderne i Silkeborg og Randers får snart mulighed for at vælge mellem to selskaber.
25. jul 2006, kl. 10:30
Mere end 30 dage gammel
Taxa-selskabet Taxamotor står på spring for at bryde henholdsvis Silkeborg Taxis og Randers Taxas monopol.
Taxamotor er allerede langt fremme i forhandlingerne med lokale vognmænd om at lave et nyt bestillingskontor i både Silkeborg og Randers.
- Vi håber meget, at de vil vælge at samarbejde med Taxamotor. Under alle omstændigheder mener vi, at det er vigtigt, at der er mere end et bestillingskontor. Det sikrer, at vognmændene og bestillingskontorerne er nødt til at oppe sig for at give bedre service, siger Taxamotors direktør, Henrik Nielsen, til Østjyllands Radio.