Nyt rejsekort gør rejsen lettere
Rejsekortet ventes klar i næste uge
Nu kan det meget vel blive nemmere for rejsende at benytte den kollektive trafik.
Det er netop meningen med det nye rejsekort, der allerede kan blive en realitet i næste uge, at det skal være simpelt at rejse, og så skal det fremme den kollektive trafik
På mandag mødes regionen og kommunerne for at drøfte planen for det nye rejsekort, som er en service for de rejsende. Fordelen er, at man kan stige af og på, hvor og når man har lyst - kortet finder selv den billigste billet.
Der er opnået en rabat på 19 millioner kroner på selve etableringen af kortet, og så er driften også blevet væsentlig billigere, end de første modeller af rejsekortet i Region Midtjylland.
- Jeg er ret overbevist om, at alle 19 kommuner og regionen i næste uge siger ja til kortet. Vi har været bekymret for financieringen, men nu har vi fået rabat på etableringen og også en billig drift, så nu er det kommet til at se fornuftigt ud, siger formand for Kommuenkontaktrådet i Region Midtjylland, Anders G. Christensen, til P4 Østjylland.