Nyt netværk for digitalt krænkede skal bekæmpe skam og skyld

Ny facebookgruppe for unge, der har oplevet at få delt krænkende billeder eller video

Nyt tilbud er ikke terapi, men unge, der hjælper andre unge. Foto: Colourbox - genrefoto

Skam. Skyld. Afmægtighed.

Det er alle følelser, der rumsterer i unge piger, som er blevet digitalt krænket. 

Følelserne kan hurtigt føre til ensomhed, da det kan svært at finde nogen, man har lyst til at dele sin bekymringer med, når ens nøgenbilleder er sendt rundt blandt et uvist antal unge.

Alle, der har været udsat for digitale krænkelser, kan være med gruppen, så længe de er henvist af en fagperson.

Caroline Kamp Iversen, tidligere digitalt krænket

Af samme grund har SSP Skanderborg taget initiativ til at starte en lukket facebookgruppe, hvor piger (og drenge) kan mødes for at støtte hinanden og dele de bekymringer, som krænkelser ofte medfører.   

Gruppen er startet sammen med tre unge piger, der selv har oplevet krænkelser.

- Det er et ret sensitivt emne for de mennesker, der har været udsat for sådan en hændelse. Det kræver en høj grad af tillid, hvis man skal turde åbne op. Vi håber, at netværket kan danne en tryghedsramme for unge, der har oplevet at blive digitalt krænket, siger Caroline Kamp Iversen, der er en af de tre unge piger, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Kommuner opruster mod digitale sexkrænkelser

22-årige Caroline Kamp Iversen bor i Aarhus og har selv oplevet at blive digitalt krænket.

Netværket er oprettet i samarbejde med Red Barnets rådgivning SletDet, som vil henvise unge piger til netværket, når det er relevant.

- Alle, der har været udsat for digitale krænkelser, kan være med gruppen, så længe de er henvist af en fagperson, siger Caroline Kamp Iversen til TV2 ØSTJYLLAND.

02:33

I kølvandet på en opsigtsvækkende sag om deling af en sexvideo talte TV2 ØSTJYLLAND med tre 9. klasses-piger fra Lisbjergskolen ved Aarhus. De har oplevet at få tilsendt links til mapper med sex-billeder, men de har ikke brudt loven (indslag fra januar 2018).

Luk video

Et unikt tilbud

Red Barnet fungerer også som sparringspartner og bidrager med faglig viden.

- Selv om SletDet findes, oplever vi også, at unge piger har brug for et fortroligt forum, hvor de kan finde sammen med ligesindede og mærke, at de ikke er alene, siger SSP-koordinator Kristian Kilt fra SSP Skanderborg.

Læs også Efter sex-sag fra Silkeborg: Skærpet tilsyn med frikirker

Han understreger, at der er ikke tale om terapi, men at det er unge, der hjælper andre unge. 

- I mine øjne er det nye digitale netværk et tilbud, som man ikke kan finde andre steder. Jeg vil gerne videregive mine erfaringer og fortælle om de konsekvenser, det har haft for mig, for jeg tror på, at det kan hjælpe andre igennem en rigtig svær tid, siger Caroline Kamp Iversen.   

Læs også Straffen for digitale krænkelser skærpes: Kan koste tre år i fængsel

Ifølge Red Barnets psykolog Kuno Sørensen er der et stort behov for netværket.

- Det er vigtigt at anerkende digitale sexkrænkelser som meget alvorlige og indgribende i ofrenes hverdag. Det bidrager netværket til, siger Kuno Sørensen.