Nyt navn til skole for skoletrætte unge

Netværksskolen er en skole for 14-18-årige, der har svært ved at klare sig igennem uddannelsessystemet

Foto: Google Street View

Fra i dag skal elever på HU Aarhus vænne sig til et nyt navn.

'Netværksskolen' er det nye navn til et heltidsundervisningstilbud til 14-18-årige, der har svært ved at klare sig igennem uddannelsessystemet.

Læs også Kæmpe brag over Grenaa: F-16-fly brød lydmuren

På skolen får de unge mulighed for at tage afgangsprøve i en række fag, så de kan komme godt i gang med en uddannelse eller et arbejde.

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Læs også Uerfarne Elsa overraskede dyrepasserne: To løveunger døde

Permanent placering

Navneskiftet markerer også, at Netværksskolen har fået en permanent placering på Gl. Lisbjergs Skole.

- Vi er kommet rigtig godt i gang i Lisbjerg. Hos os er den unge i centrum, og skolen er blot en af mange aktører i netværket omkring. Vi har et tæt samarbejde med blandt andet forældre, familie, fritidstilbud og ungdomsuddannelser for at sikre robuste og stabile netværk i de unges liv, siger Lone Grosen, der er leder på Netværksskolen.

Læs også Kulturlivet smidt ud af Mols Bjerges bestyrelse

Dermed siger navnet noget om, hvordan Netværksskolen arbejder med de unge.

- Det er kun ved en fælles indsats, forståelse og samarbejde med den unge, der gør, at motivationen og muligheder for læring genopdages og genoptages, siger Lone Grosen.