Nyt navn en realitet

Stednavneudvalget har blåstemplet det nye bynavn

Foto: Colourbox / TV2OJ

Sejs-Svejbæk er i forvejen et sogn. Nu bliver det også navnet på en by.

Det ligger fast, efter at Stednavneudvalget under Kulturministeriet i et svar til Silkeborg Kommune sagt god for navneskiftet.

Udvalget har lagt vægt på, at navnet eksisterer i forvejen som navnet på et sogn, og nu altså også kan fungere som bynavn.

Sejs har i øvrigt ifølge Stednavneudvalget status som bydel i Sejs-Svejbæk Sogn, mens Svejbæk er en by. Fremover vil både Sejs og Svejbæk være bydele i byen Sejs-Svejbæk.

Kun ét skilt ved motorvejen

Navneskiftet er udløst af, at Vejdirektoratet kun vil have ét bynavn på skiltet ved Silkeborgmotorvejen.

- Området er i forvejen kendt som Sejs-Svejbæk, og med afgørelsen fra Stednavneudvalget får de to byer lov at beholde deres stednavne, sådan som flere har ønsket, siger formanden for Vej og Trafikudvalget i Silkeborg Kommune Frank Borch-Olsen (K) i en pressemeddelelse.

Forslaget har været i høring i tre uger, og et lille flertal støttede navneskiftet, da Sejs-Svejbæk Lokalråd gennemførte en digital afstemning.