Nyt liv på havnen i Silkeborg
Ny promenade med specieldesignet møbel
Silkeborg Kommune indvier i dag byens nye havneområde.
For at styrke oplevelserne ved vandet er området blevet indrettet med en bred promenade, kørebanen er blevet ensrettet og stedet er forskønnet med bænke, gadetræer, cykelparkering, kunstneriske elementer og et multimøbel specialdesignet til stedet.
- Multimøblet er skabt for at beskytte de store flotte egetræer og for at skabe nye utraditionelle opholdspladser ved vandet. I dag er biler erstattet af mennesker. I stedet for at parkere sin bil kan man parkere sin cykel og spise madpakke, tage et hvil, læse en bog eller lege med børnene med den fantastiske udsigt over vandet, siger Birgit Holst, landskabsarkitekt ved Silkeborg Kommune, i en pressemeddelelse.
Multimøblet er designet og produceret i et samarbejde mellem Silkeborg Kommune og VEKSØ, NRGi.