Nyt legeland giver plads til stille leg - voksne må gerne slappe af

Børn trænger til mere stille leg, mener psykolog.

Tidligere ejendomsmægler slår nu dørene op til nyt legeland. Foto: Peter Hjorth

Det er weekend, og det regner (et sandsynligt scenarie). Børnene larmer, og du har desperat brug for at komme ud af huset, så de kan blive aktiveret på en fornuftig måde.

Læs også Fotograf tog billede på dronningens bryllupsdag - nu bliver billedet genskabt

Lyder det bekendt?

I så fald kan du glæde dig over, at der er kommet et nyt legeland i det østjyske.

En forudsigelse: Der bliver rift om pakken med Ostehaps, når butikken i Hermans Hule bliver taget i brug. Foto: Peter Hjorth

Stille leg er vigtig

Fredag i den kommende uge åbner således Hermans Hule i Skanderborg, og de tusinde kvadratmeter fordelt på to etager tilbyder klassiske dyder som klatrestativ, tumlehus og polstret boldbane.

Læs også Stor brand i bygning - kan tage dage at slukke helt

Der er altså mulighed for at give den gas, men hulen har også fokus på aktiviteter, som det måske kan være svært at finde i andre legelande.

- Vi skiller os ud på den måde, at der er rigtig mange små rum, hvor børnene kan trække sig tilbage og fordybe sig i en stille leg. Der er en restaurant, en købmand, et LEGO-rum og et udklædningsrum med prinsessekjoler og frisørsalon, siger franchisetager Peter Hjorth til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Tusinder blev kvalt i aske: Ny udstilling går helt tæt på

Det er Peter Hjorths datter, der har sørget for, at der også er en lille frisørsalon i udklædningsrummet.  Foto: Peter Hjorth

Ifølge klinisk børnepsykolog Helle Hartung, der selv har sin praksis i Skanderborg, trænger nutidens børn til mere stille leg. De lever nemlig i et hyperaktivt, hurtigt kørende samfund, lyder det.

- Det samfund, som de er en del af, overlader ikke ret meget tid til at mærke sig selv. Hvis man kan lave nogle rum med ro, kan børnene komme i kontakt med sig selv og deres kreativitet, og der er sammenhæng mellem langsomhed, kreativitet og gode beslutninger, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Helt speciel ejendom nu på tvangsauktion: - Det niver i hjertet

Strategisk placering

Peter Hjorth har muligvis ikke tænkt helt så dybe tanker i forbindelse med, at han ganske snart slår de grønne døre op til Hermans Hule. Men han er selv far til tre børn på henholdsvis to, syv og ni år, og børnene har været med til at sætte deres præg på det nye legeland.

- Jeg har nogle gode sparringspartnere. Det er min datter, der en dag sagde: "Far, jeg vil gerne have en frisørsalon, mens jeg leger med udklædning", siger han til Peter Hjorth til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi kan ikke blive med at skrue tempoet op, lyder det psykolog Helle Hartung. Foto: hellehartung.dk

Peter Hjorth er tidligere ejendomsmægler, og adressen på Låsbyvej er langt fra tilfældig.

- Det giver mening at være tæt på Skanderborg Bakker, hvor der er allerflest børn i Skanderborg, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Samtidig er Låsbyvej en central placering for en stor del af børnefamilierne i området, og der er nem adgang med bil samt motorvejstilkørsel.

Læs også Politi piskede rundt til J-dag - særligt én sag stikker ud

Det behøver ikke gå vildt for sig i Hermans Hule. Foto: Peter Hjorth

Diner-sofaer til de voksne

Målgruppen for Hermans Hule er børn i alderen 1-10 år. Det er gratis for forældre at besøge legelandet, og man må gerne medbringe egen mad.

Skal forældrene lege hele tiden, eller er der også et sted for dem at være?

- Forældrene kan lege med deres børn, men ellers er der diner-sofaer, så de kan sætte sig ned og slappe af og selv få en lille pause, mens børnene leger. 

Læs også VIDEO: Salling tænder julelysene

Peter Hjorth er tidligere ejendomsmægler og jokede i flere år om at åbne sit eget legeland, så hans tre børn havde et sted at lege. Nu er joken blevet realitet. Foto: Privat

Hermans Hule har åben tirsdag til fredag uden bemanding og med bemanding i weekenderne.

Børn fra 1-15 år skal betale entré. Dagsbilletter koster 100 kroner for et barn. Der er mulighed for at købe månedskort.

Læs også Rådyr på kirkegård skulle skydes: Nu har sagen fået lykkelig slutning

Åbningstider: tirsdag-torsdag klokken 9.30-18, fredag klokken 9.30-19, weekend klokken 10-18.

Der er rig muligheder for stille stunder, men børn kan også få fyret en masse krudt af i Hermans Hule. Foto: Peter Hjorth