Nyt hospice skal ligge ved Rønde
Århus Amts nye hjem for døende patienter skal ligge i naturskønne omgivelser ved Rønde på Djursland.
Århus Amts kommende hospice skal ligge i nærheden af Rønde på Djursland.
Det står fast, efter at amtets sundheds- udvalg i går skulle finde en placering for Østjyllands nye hjem for døende pa- tienter.
Århus Amt driver i forvejen et lille hospice i Viby, men da de 11 senge- pladser langt fra dækker behovet, har amtet siden foråret arbejdet med planer om endnu et hospice på Djursland eller i Randers.
På gårsdagens møde i sundhedsudvalget var kun et enkelt medlem tilhænger af, at den nye hospice skal ligge på Randers Kloster, der i dag fungerer som plejehjem.
De seks øvrige medlemmer syntes
derimod bedre om et nybyggeri midt i naturskønne omgivelser ved Rønde. En sådan placering mindsker blandt andet risikoen for, at patienterne får fornemmelsen af 'plejehjemsmiljø', mener politikerne.